Udgivet den 30. marts 2019

Genforening eller deling

Genforeningen i 1920 var ikke for alle. Det tydeliggjorde formanden for det tyske mindretal i Danmark, Hinrich Jürgensen (th), og Jens A. Christiansen, generalsekretær i det danske mindretal i Tyskland i formiddag lørdag i Øksnehallen i København. Med et talstærkt publikum foran sig og i midten moderator Jes Fabricius Møller.

 

100-året for Genforeningen i 1920 bliver næste år i det tyske mindretal i Danmark markeret som en fødselsdag og i Tyskland som 100-året for den slesvigske deling.

Så forskelligt ser man på Genforeningen, som de to mindretal jo netop ikke føle det. For Hinrich Jürgensen var det en begivenhed, der splittede familien.

Min oldefar havde to sønner, som måtte deltage i første verdenskrig. Den ene faldt, og min bedstefar kom hjem igen. Og så kom afstemningen, og da sagde min oldefar, at han var færdig med det tyske. Han stemte dansk. Min bedstefar stemte tysk, og halvdelen af min familie blev dansk og stavede deres navn med dansk ø, mens jeg beholdt ü. Jeg har mødt flere, som ikke vidste, at vi var i familie.

Jo, der var mange familieskæbner, som vi nu 100 år efter afstemningen kan fortælle om. Der er også nogen, der har svært ved at forstå, hvordan det nu rent faktisk var og er.

Jeg har en lille sjov historie, der viser det. I o2008, da det tyske mindretal havde besøg af kronprinseparret, ringede en ung journalist fra TV2 i København til mig og spurgte:

Hvornår er du så flyttet til Danmark?

- Jeg er ikke flyttet til Danmark men har boet, hvor jeg bor, i generationer.

Jamen, hvorfor har du så meldt dig ind i det tyske mindretal?

- Det er jeg faktisk ikke meldt mig ind i. Det er jeg født ind i.

Så blev der helt tavst i telefonen et lille stykke tid. Og så sagde jeg:

- Det er ikke mig, der er flyttet. Det er grænsen, der er flyttet!

En retorisk genistreg

Det tyske mindretal ser det som en retorisk genistreg at kalde det genforening men omvendt har jeg da det fint med, at det er genforening, folk på gaden forstår. Vi er også en del af festlighederne, og der er så utrolig mange historier, der kan fortælles, også familiehistorier. Det kunne blive rigtig interessant at komme det spadestik dybere, Der bliver utrolig mange arrangementer, og heldigvis er det sådan, at de danske arrangementer foregår frem til midt i juli, og derefter begynder man markeringen i Tyskland. Det tyske mindretal deltager på begge sider.

Jeg håber meget, at det vil lykkes at få mange flere unge i tale, når 100 året for afstemningen giver sig udslag i de rigtig mange arrangementer.