Med Genforeningen i 1920 fulgte også kvaksalvere - OG det var forbudt
Læs mere om de forbudte Krankenbehandlere og en ihærdig familiejagt på digteren Edvard Lembckes gravsten på Assistenskirkegården i København og andre spændende ting i det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift
Nyt nummer af Sønderjysk Månedsskrift
Med Genforeningen i 1920 fulgte også kvaksalvere eller såkaldte Krankenbehandlere med over grænsen til Danmark, hvor den slags ”kvaksalveri” var forbudt. Og hvordan det gik kvaksalveren Johann Nielsen Jepsen, søn af én af den danske helstats største skibsredere og dengang den rigeste mand i Aabenraa, det kan man læse om i én af artiklerne skrevet af Kurt Seifert i det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift, nr. 6 af slagsen i år.
Helge Wiingaard fortæller om en families ihærdige indsats, som nu gør det muligt for alle på Assistenskirkegården i København at finde frem til digteren Edvard Lembckes gravsten i den ældste afdeling med gravsteder over kendte danskere fra det 19. århundrede. Efter mange forgæves forsøg på at finde frem til den beskedne granitsten med ordene Lavra og Edvard lykkedes det en skønne dag i juni 2020. 9-årige Marcus, fandt gravstedet, som kommunen nu nænsomt har sat i stand og gjort fri af den bevoksning, der skjulte det.
Med nedlukningen af det danske samfund som følge af coronaen er det interessant at læse Birgit Christensens beskrivelse af, hvordan Dietrich Blome, adelsmand og amtmand på Tønderhus, i 1598 håndterede truslen om pest. Han håndterede truslen ved at lukke af for udefrakommende og forbyde borgernes omgang med folk uden for byen. Og så vidt vides undgik Tønder det år at blive ramt. Men ved senere angreb af pest døde rigtig mange, også i Tønder.
I Grænselandskronikken tager journalist Poul-Erik Thomsen, Tinglev, bl.a. fat på, hvordan forbindelsen mellem det politiske hovedkvarter i København og landgrænsen synes markant længere end den fysiske afstand på 306 km., når det kommer til at ophæve grænsekontrollen.
Han skriver om højskoler, om ridderslag til revy-ildsjælen Leif Maibom, om museumsprojektet i Aabenraa og om Sønderborg i gult og mener, at de tre øvrige kommuner i Sønderjylland endnu ikke har fundet et tempo, der gør, at de kan følge med Sønderborg i udbrud. Senest ser det ud til, at det lykkes for kommunen at vende flere års tilbagegang i befolkningstallet til ny vækst.
Tre bøger bliver anmeldt i Månedsskriftet og Museum Sønderjylland præsenterer sit september-program. Og den afsluttende historie om et homøopatisk centralapotek afdækker, at sønderjyske protester medførte, at Folketinget i 1935 vedtog en ny lægelov, der med visse begrænsninger tillod kvaksalveri i Danmark.
-----
Billedtekst:
I det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift kan man bl.a. læse om kvaksalveri i Sønderjylland. På forsiden af bladet ses et homøopatisk husapotek, der har været brugt på en gård i Simmersted.
Foto: Hangaard Fotografi, Haderslev.