Ny bog: Kampen om de faldnes minde
Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.
Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i en ny bog - Kampen om de faldnes minde. Forfatter er historikeren Lars N. Henningsen, og bogen udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Det er ofte fremhævet, at de fleste mindesmærker står som fællesminder over alle de faldne i et sogn uanset deres nationale tilhørsforhold. Ser man nøjere efter, gemmer der sig imidlertid dansk-tyske modsætninger bag stenene. Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte faldet for det tyske fædreland.
Det førte en del steder til strid om udformningen af mindesmærket, og i nogle sogne fik danske og tyske hver deres mindesmærke. I 1930’erne fejrede det tyske mindretal med hagekors såkaldte ”Heldengedenktage” ved mindesmærkerne, og i besættelsesårene blev mindesmærkerne benyttet af Værnemagten og mindretallet til ensidige tyske højtideligheder. På dansk side var svaret at oprette ”Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere”, og våbenstilstandsdagen 11. november blev nu indført som årlig dansk mindedag.
Først efter 1945 blev disse modsætninger gradvist udjævnet, og på våbenstilstandsdagen i 2018, i 100-året for freden, blev mindesmærkerne midtpunkt for dansksindede og tysksindede til fælles markeringer i fredens ånd. Endelig var kampen om de faldnes minde afsluttet.
Med mange illustrationer fortæller Lars N. Henningsen om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.
Bogen er på 143 sider og indbundet.
Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik.