“Og ær dit sprog, dit fædreland og flag!”
Det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift fra Historisk Samfund for Sønderjylland bringer historien af Dannebrog, som 15. juni i år ifølge legenden kan fejre sit 800 års jubilæum. Legenden fortæller, at flaget på denne dato faldt ned fra himlen.
Museumsinspektør Mariann Kristensen skriver om Dannebrogs betydning for danske børn i Nordslesvig. Og det gør hun ved at fortælle om børns oplevelser med og opfattelse af Dannebrog, som den beskrives i bogen Sønderjydske børn efter 1864 af Laura Kieler, som giver et indblik i, hvordan børnelitteraturen bidrager til at opdrage børn til at have en bestemt omgang med og opfattelse af Dannebrog.
Mag.art. Niels T. Sterum fortæller i en artikel om dødebogen fra Løgumkloster. Den indeholdt 664 navne og var tænkt som en evighedskalender, med navne på personer som skulle mindes til evig tid. Men evigheden blev kun kort i Løgum Klosters tilfælde. Allerede året inden dødebogen blev nedfældet i Sorø i 1518, var Luther trådt ind på scenen, og snart rullede reformationslavinen hen over Sønderjylland, hvorefter det i 1541 var slut med katolske rutiner i Løgum Kloster. Munkene forsvandt, og klosterbygningerne forfaldt og forsvandt i stor udstrækning. Klosterbibliotekets bøger blev spredt for alle vinde, og kun brøkdele er tilbage.
Men dødebogen fra Løgum overlevede, og den er nu den eneste bevarede dødebog fra de 20 cistercienserklostre i Skandinavien. Bogen er et særdeles værdifuldt Løgumkloster-klenodie, som sidste år kunne fejre sit 500 års jubilæum.
Samme forfatter tilfører læserne ny viden om den sidste prior i Løgumkloster – takket være arkivet på godset Nehmten i Kreis Plön i Schleswig-Holstein. Arkivaren, fru Beese, har fundet en optegnelse fra slutningen af 1500-tallet, som bl.a. meddeler navnet på den sidste prior i Løgum Kloster samt hans dødsår. Dette fund er kommet til Niels T. Sterums kendskab i november sidste år, og nye skriftlige kilder om klostrets sidste tid er ikke hverdagskost. Derfor bør der, selv på denne lille udvidelse af vor viden, ofres opmærksomhed, mener han og tager udgangspunkt i reformationsuroen i Sønderjylland, som begyndte allerede 1525 i Haderslev,
men som i lang tid gik uden om Løgum Kloster.
Endelig indeholder månedsskriftet en grænselandskronik, der giver indblik i mediernes omtale af grænselandet. Siden 2016 er den skrevet af Jørn Buch, Haderslev, som nu giver stafetten videre. Fremover vil det være fhv. redaktør Poul-Erik Thomsen, Tinglev, der ser nærmere på stort og småt i grænselandet.
Månedsskriftet udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland i et samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderjysk Kulturfællesskab og udkommer otte gange om året.
Billedtekst: På postkortet fra 1910 ses grænseovergangen ved Skodborghus. Her præsenteres to børn for det frit vajende Dannebrog på den danske side af grænsen. Foto: Stenders Forlag, Museum Sønderjylland.