Sønderjyske Årbøger 2017 er let læsning og favner den sønderjyske historiske arbejdsplads
Bogen bliver sendt til alle medlemmer.
Årbogen 2017 fra Historisk Samfund for Sønderjylland byder i 500 året for Reformationen selvsagt på artikler, fire af slagsen, om Reformationen og dens betydning i landsdelen. I det gamle hertugdømme Slesvig har reformationen nemlig haft en særlig betydning, fordi det var her, den blev gennemført, som det første sted i den danske helstat. Fire andre artikler har ikke med kirkehistorie at gøre.
Den ene af kirkehistorierne er af Karsten Merrald Sørensen. Han skriver om sex, hor og sladder i årene lige efter år 1600, hvor en sådan adfærd betød noget for forholdet mellem kirken, fyrsten og borgerne. Altergang var ikke for ”urene”.
Johannes Brix har undersøgt lægedækningen i hertugdømmet Slesvig i slutningen af 1700-tallet, som var en brydningstid, hvor der efterhånden kom et stigende antal akademisk uddannede læger ud i hele landet. Og Mariann Kristensen fortæller om indholdet af Illustreret Børneblad for Nordslesvig fra 1890'erne, hvor der blev konstrueret en særlig dansk barndom som et ideal for de nordslesvigske børn. I tilknytning hertil belyser Marianne Brink Asvig Iversen i sin artikel de sydslesvigske børns oplevelser som feriebørn i Danmark 1949 til 1974.
På en gård i Kollund har der i snart 100 år stået en brudekiste, hvis skæbne er tæt forbundet med frigårdene i Bov sogn, og med udgangspunkt i brudekisten, der er gået i arv i generationer af privilegerede fribønder, afdækker historiker Leah Porse Rasmussen denne gruppes standsbevidsthed og identitet. Gruppen i Bov sogn udgjorde et socialt mellemlag i det slesvigske samfund i 1600- og 1700-tallet.
Jens Bruun skriver i en artikel om Løjttavlen, en stor kostbar fløjaltertavle, opsat i Løjt ved Aabenraa i 1520, altså tre år før reformationsopgøret. Artiklen er blevet til på opfordring af afdøde biskop Niels Henrik Arendt, hvis minde den tilegnes.
Jens Lyster fortæller om en vækkelse på Als, der fostrede en salmedigter. Takket være fundet af en smidt-væk-bog på containerpladsen i Guderup i begyndelsen af 1990’erne retter han den misforståelse, at gudelige vækkelser aldrig nåede frem til Als, i alt fald ikke før efter 1770. Ny nyttig viden stammer i bogen fra Landsbyen Blæsborg i Ketting Sogn på Als.
Helge Clausen tager fat på ”billedmanipulation”, udført for ikke at komme i konflikt med Luthers teologi. Udgangspunktet er to varianter af et religiøst billede i Haderslev fra slutningen af 1700-tallet af Jomfru Maria og Jesusbarnet. De befinder sig henholdsvis i den katolske Sankt Marie Kirke og i Museum Sønderjylland.
Udover artiklerne bliver 14 udkomne bøger om Sønderjylland anmeldt i årbogen, ligesom årbogen gør plads til omtale af de ikke færre end 22 arkiver, museer og forskningsinstitutioner i grænselandet, og fra den lokalhistoriske arbejdsmark bydes på en oversigt over udgivelse fra 33 lokalhistoriske foreninger i Sønderjylland.
Forside-foto
Mads Mikkel Tørsleff fra årbogs-redaktionen sammen med Leah Porse Rasmussen, som skriver om brudekister og standsbevidsthed i Bov.
Fakta:
Sønderjyske Årbøger årgang 2017 udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland. I alt har 22 forfattere bidraget til de mange forskellige tekster i bogen.
Sønderjyske Årbøger bliver sendt gratis til alle knap 2.200 medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Man kan blive medlem af Historisk Samfund for 275 kr. via foreningens hjemmeside www.hssdj.dk eller via e-mail: hssdj@hssdj.dk eller telefon 7462 4683.
Medlemmer modtager foruden årbogen Sønderjysk Månedsskrift og får rabat på de bøger, foreningen udgiver, og adgang til at deltage i dens arrangementer. Årbogen kan også købes i boghandelen for 270 kr.