|
Kære medlemmer
I november måned sidste år måtte vi jo desværre med kort varsel aflyse det berammede foredrag af forskningsleder Hans Schultz Hansen der skulle fortælle ud fra sin nye bog 4-timers krigen.
Nu har vi heldigvis Hans Schultz Hansen klar til at tage tråden op.
Så mød op på SeniorCenter Tønder (Schweizerhalle), Ribelandevej 39, 6270 Tønder onsdag den 28.1.2026 kl. 19.00 så vil Hans give jer den spændende beretning om de dramatiske begivenheder der fandt sted den 9. april 1940 i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark. Hans har i foredraget særlig fokus på Tønder-egnen, og fortæller bl.a. om kampene i Abild, Sølsted og Bredebro, og specielt om Sølsted som den eneste by Danmark hvor der faldt bomber. Hør tillige om konfrontationerne mellem myndighederne og mindretallet i Tønder.
Bogen udkom i oktober måned 2024 og blev mødt med meget fine anmeldelser.
Foredraget er gratis, men af hensyn til traktement så tilmeld jer venligst via foreningens hjemmeside hssdj.dk
I må også gerne sende en mail til undertegnede leneoge@gmail.com
Venlig hilsen
Erik Sørensen
Tønder-kredsen
|