{{EmailMarketing:Email.PreHeader.Clean}}

9. januar 2025

AFSTEMNINGSFEST, MANDAG D. 10. FEBRUAR 2025 KL. 19.00 I KONGESALEN PÅ FOLKEHJEM, AABENRAA.

I år arrangeret af Sprogforeningen i samarbejde med Foreningen Norden Aabenraa, Historisk Samfund for Sønderjylland, Frederiksklubben, Sønderjysk Skoleforening og Grænseforeningen.

Afstemningsfesten bliver i år, 105 år siden genforeningen, en stemningsfuld, musikalsk og åndrig aften, der kommer til at stå i Grundtvigs tegn.

Festtalen holdes af professor og forfatter Ove Korsgaard, der er aktuel med bogen "Nationalstatens fødselsveer. Om Grundtvig, krig og geopolitik.” 

Bogen handler om den store betydning, som Grundtvig fik for den dansknationale bevægelse i Slesvig -  og i videre forstand  - for dannelsen af den danske nationalstat, der først fik sin endelige form med afstemningen den 10. februar 1920.  

Fællessangene med Simon Faber ved Kongesalens nye Bechstein-flygel fletter ind i temaet - og det gør aftenens kunstnere også: 

Revy- og jazzpianisten Catrine Ullerup Frølund stammer fra en grundtvigiansk præget familie fra Egebæk-Hviding og er ligesom den konservatorieuddannede sangerinde Signe Juhl dybt forankret i den danske fællessangstradition. Til dagligt passer de bl.a. Helsingør-revyen, pigegruppen “Sisters of jazz” og forskellige jazztrioer og -kvartetter. Men den 10. februar vil de to sammen folde Grundtvigs og andre højskolesange ud i en jazz- og revypræget tone, hvor kulturarven iklædes rytme, farve, udvidet harmonik - og et par sjove afstikkere.

Blødt brød, kaffe og brødtorte hører naturligvis også med til den traditionsrige sønderjyske aften. 

Arrangementet koster 175 kr.+gebyr ca. 10 kr., og tilmelding kan ske via link: Tilmelding
eller
Sprogforeningen.dk

Vel mødt.  Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds.

hssdj@hssdj.dk +45 74 62 46 83 Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa
Facebook
Hjemmeside
Ønsker du at framelde dig nyhedsbrevet ?
Du bestemmer over dine data

Vi og vores partnere bruger teknologier, inklusiv cookies, til at indsamle information om dig til forskellige formål, inkluderet:

  1. Funktionalitet
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at klikke 'Acceptér Alle' giver du samtykke til disse formål. Du kan også vælge at bestemme hvilke formål du vil give samtykke til med valgmulighederne her under, og klikke 'Acceptér valgte'.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt vores indsamling og processering af personlig data, ved at klikke her:

Læs mere om Cookies Vores fortrolighedspolitik