{{EmailMarketing:Email.PreHeader.Clean}}

Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa kreds og Sydslesvig kreds inviterer til rundvisning med dansktalende guider i Kobbermølle Industrimuseum i Kobbermølle lige syd for grænsen.

Kruså Kobbermølle var fra 1612 til 1962 en kobber- og messingfabrik. Der findes stadigvæk de gamle fabriksbygninger samt arbejdernes boliger, de såkaldte nyboder, som til dels blev restaureret i begyndelsen af 1990'erne. Den 2. juli 2014 genåbnedes Kobbermølle Industrimuseum. I de tre totalrenoverede gamle industrihaller, som tilhører støtteforeningen Industriemuseum Kupfermühle e.V.“, fortælles historien om kobber- og messingværket.

I 1602 lod den danske konge og hertug af Slesvig og Holsten Christian 4. opføre et hammerværk til metalforarbejdning ved Krusåen. Hammerværket blev drevet ved vandkraft. Fra Flensborg kunne der med skib leveres råstoffer og de fremstillede varer fint transporteres videre. Kobbermøllen udviklede sig efterhånden til et kobber- og messingværk, der omkring 1800 var det største industrianlæg i Hertugdømmet Slesvig og et af de største i det danske kongerige. Der blev forarbejdet kobber, senere messing, til plader og rør til f.eks. den danske flåde og kobbertage, men også til brugsgenstande som spande, lysestager, pander osv.

Efter et besøg på Industrimuseet er det værd at gå en tur gennem det lille kvarter Kobbermølle med de gamle arbejderboliger, administrationsbygninger og det gamle "tårnhus". I dag er der en café, som ikke er en del af museet.

Sted: Industriemuseum Kupfermühle, Messinghof 3, 24955 Harrislee

Tid: Lørdag d. 10. oktober 2026 kl. 14.00

Deltagelse koster kr. 50 for medlemmer, ikke medlemmer kr. 100. Antal deltagere er max. 60, så tilmelding er efter først til mølle.

Tilmelding og betaling kan ske fra d. 1. aug. kl. 12 til d. 30 sept. kl. 12 på hjemmesiden hssdj.dk under arrangementer eller på:

https://place2book.com/da/sw2/sales/rrgwthg5ta

hssdj@hssdj.dk +45 74 62 46 83 Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa
Facebook
Hjemmeside
Ønsker du at framelde dig nyhedsbrevet ?
Du bestemmer over dine data

Vi og vores partnere bruger teknologier, inklusiv cookies, til at indsamle information om dig til forskellige formål, inkluderet:

  1. Funktionalitet
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at klikke 'Acceptér Alle' giver du samtykke til disse formål. Du kan også vælge at bestemme hvilke formål du vil give samtykke til med valgmulighederne her under, og klikke 'Acceptér valgte'.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt vores indsamling og processering af personlig data, ved at klikke her:

Læs mere om Cookies Vores fortrolighedspolitik