Historisk Samfund for Sønderjylland står bag udgivelsen af det politiske værk, hvor 20 særskilte portrætter forsøger at være repræsentativ for de endnu flere, der har gjort en forskel for grænselandet. For langt de fleste en forskel til det bedre.
Johannes Carl Schmidt var præst i Vodder, inden han i 1920 stiftede Slesvigsk Parti, og frem til 1939 var Schmidt-Vodder det tyske mindretals repræsentant i Folketinget. Hans virke efterfølgende er omstridt.
Foran Tønderhus står en buste af Poul Schlüter. Danmarks statsminister fra 1982 til 1993 var født i Tønder, og han blev senere på landsplan anerkendt som en dygtig statsminister, men var Schlüter også en god mand for Sønderjylland - og for Tønder?
Johan Jessen Paulsen er en legende som borgmester i Tønder fra 1939 til 1970. Han havde samtidig et helt særligt udsyn og var en betydelig kraft bag dannelsen af Sønderjyllands Amt og fusionen, der blev til Sydbank.
Hans Jefsen Christensen var fra Visby og bosatte sig i Høgsbro ved Hviding. I 1920 valgtes Jefsen Christensen til Landstinget for Venstre, og det medlemskab forvaltede han frem til 1947, men i endnu flere år var han formand for Sønderjysk Skoleforening. I jordkampen havde Hans Jefsen Christensen et tæt samarbejde med skibsreder A.P. Møller, men i grænsespørgsmålet kom de to på kollisionskurs.
Poul-Erik Thomsen sætter med bogens også et advarselsskilt som oplæg til en debat:
Sønderjylland uden amt og egen valgkreds er blevet en del af en større sammenhæng: Hvad nu lille du?
PS Vi siger tak, hvis du vil videresende mailen til alle bestyrelsesmedlemmer i din vælgerforening.
|