Udgivet den 05. marts 2020

1920-nødpengesedlerne produceret med spekulation for øje

Læs mere i martsnummeret af Sønderjysk Månedsskrift. Læs også om en ung lærers liv i landsdelen, Mærsk-familien og Ballum og Grænselandskronikken

I 100-året skal læserne ikke skuffes

Sønderjysk Månedsskrift er sig meget bevidst om, at 100 året for Genforeningen også skal afspejle sig med måske overraskende historier om, hvordan livet formede sig omkring 1920. Hvert af årets otte udgivelser bringer mindst én artikel om Genforeningen.

I det nye nummer har Gunnar Solvang set på afstemningen i 2. zone, bl.a. ved at kigge på en nødpengeseddel og det kendte maleri ”De, som blev tilbage”. Dermed har forfatteren både en tysk og en dansk vinkel på resultatet af afstemningen den 14. marts 1920.

Kun ganske få af 1920-nødpengesedlerne blev i realiteten brugt som betalingsmiddel, men primært produceret med spekulation for øje for at blive solgt til samlere. Det gælder således også to serier af 25 Pfennig sedler tegnet af Holtz, og som hører til de berømteste af alle Flensborg-nødpengesedlerne. 200.000 blev revet bort. Udsolgt. Motiverne på sedlerne fortæller i al sin enkelthed historien om afstemningen og dens udfald, symboliseret med tegninger af befolkningens tovtrækkeri om byen Flensborg. I månedsskriftets nye udgave fortælles også om den danske vinkel og den dansksindede familie, der står forrest i motivet malet af Erik Henningsen.

Læserne føres også med ind i det liv, som en ung lærer i landsdelen, Børge L. Barløse, levede. Han skrev den prisbelønnede afhandling ”Skolens betydning for tyskhedens fremtrængen i Slesvig før 1848”. Børge L. Barløse døde i 2007, 93 år gammel. Det er hans erindringer fra tiden i Sønderjylland, der sættes fokus på i artiklen.

Endelig byder den nye udgave også på grænselandskronikken, skrevet af redaktør Poul Erik Thomsen, Tinglev, som bringer og kommenterer pressens omtale af, hvad den seneste tid har budt på i grænselandet. F.eks. stiller han skarpt på sproget og et aktuelt spørgsmål – om det danske mindretal ikke ville findes uden Grænseforeningen, eller om Grænseforeningen ikke ville eksistere uden det danske mindretal.

- Der må ikke være tvivl om det væsentlige. Og det er, at der intet dansk mindretal havde været i Sydslesvig i dag, hvis det ikke var for de mænd og kvinder, der i mere end 100 år har holdt fast i det danske. Det er dem, der gør Danmark lidt større, skriver grænselandsredaktøren.

I månedsskriftet bringes også tredje del af artikelserien om Ballum – Mærsk, om familierne på Mærsk-gårdene i Vadehavet skrevet af Svend Jacobsen, Frederiksberg & Christian Konstmann Autzen, Nykøbing Sjælland. Der bringes desuden en oversigt over det, man kan opleve i Museum Sønderjylland i marts, og på bagsiden uddyber Klaus Tolstrup Petersen, historiker ved Den Slesvigske Samling, historien om nødpengesedlerne i grænseregionen i 1920.