Årsmøde

Årsmøde 2020

I foråret måtte årsmødet 2020 udskydes på grund af corona-epidemien. Det holdes i stedet lørdag den 3. oktober kl. 13.00 på Folkehjem i Aabenraa.

Dagsordenen er:
1. Valg af dirigent
2. Styrelsens beretning og godkendelse heraf
3. Kassererens beretning og godkendelse heraf
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
5. Indkomne forslag (skal være formanden i hænde seneste 8 dage før mødet)
6. Valg til styrelse. På valg er Hans Schultz Hansen, Mogens Asmund, Finn Bach,
Elsemarie Dam-Jensen, Lars N. Henningsen, Arne Jørgensen og Kristian Pallesen
7. Valg af revisorer. På valg er Olaf Krag og Jørn Andersen
8. Eventuelt

Årsberetning og regnskab kan ses på foreningens hjemmeside ved i menuen at vælge punktet Foreningen. Se mere her.

Under punkt 5 indstiller styrelsen enstemmigt på baggrund af hvidvasklovningens krav denne nye formulering af vedtægternes paragraf 3:

Samfundets styrelse på mindst 17 medlemmer vælges på årsmødet, jf. par. 7,bortset fra de 5 kredsudvalgsformænd, som er selvskrevne medlemmer, jf. par. 4. Styrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær, der tilsammen udgør Samfundets bestyrelse og ledelse. I tilfælde af stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt. Til varetagelse af daglig drift fungerer et forretningsudvalg, der består af bestyrelsen og eventuelt yderligere et antal medlemmer, således at redaktionsudvalgene for a) Sønderjyske Årbøger, b) Sønderjysk Månedsskrift og c) Skriftrækken er repræsenteret.

Eneste ændring er, at der nu også defineres en bestyrelse.

Foredrag om diplomati
Som indledning på årsmødet på Folkehjem holder fhv. generalkonsul Henrik Becker-Christensen et foredrag om sin tid som Danmarks officielle repræsentant i Flensborg i årene 1998-2017. Forbindelsen til det danske mindretal var en hovedopgave, men kontakterne til tysk side fik stadig større betydning og berørte vigtige spørgsmål som infrastruktur, grænsekontrol og den fælles kulturarv – herunder Istedløvens tilbagevenden til Flensborg. Samarbejdet med de ledende slesvig-holstenske politikere blev udbygget, men der forekom også tilbageslag i form af den såkaldte ”skolesag” og forsøg på at ophæve det danske mindretals undtagelse for spærrereglen i valgloven.