Årsmøde 2023 med foredraget "Kvinder i det tyske mindretal i nazitiden" v/ Ilse Friis
Årsmødet 2023 afvikles i Gråsten
Foreningen afholder årsmøde lørdag den 29. april 2023 kl. 13 i BHJ-salen, Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten.
Som optakt til årsmødet 2023 i BHJ-salen i Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4 i Gråsten lørdag den 29. april holder tidligere rektor for Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa og nuværende formand for Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg, Ilse Friis, foredrag.
Årsmødeforedrag: Kvinder i det tyske mindretal i nazitiden
Foredraget beskæftiger sig med kvindebiografier fra det tyske mindretal i den nationalsocialistiske periode og i efterkrigstiden. Der præsenteres kvindeskæbner inden for forskellige aspekter af mindretalslivet i tiden fra 1930 til 1955.
Årsmøde/generalforsamling
Efter foredraget er der årsmøde/generalforsamling med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Styrelsens beretning og godkendelse heraf
3. Kassererens beretning og godkendelse heraf
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
5. Indkomne forslag (skal være formanden i hænde seneste 8 dage før mødet)
6. Valg til styrelse. På valg er Mogens Asmund, Finn Bach, Elsemarie Dam-Jensen, Lars N. Henningsen, Arne Fredsted Jørgensen, Kristian Pallesen, Lisette Juhl Orhan og Hans Schultz Hansen
7. Valg af revisorer. På valg er Olaf Krag og Jørn Andersen
8. Eventuelt
Gode ideer og en foryngelse…
Det er ikke nogen hemmelighed, at foreningen gerne ser, at flere medlemmer får lyst til at møde op til årsmøde og kredsenes generalforsamlinger. Vi ønsker gerne input om spændende og relevante emner til programmet for det kommende år og også gerne nogle forslag til bestyrelsesmedlemmer. Vi tilstræber en udvidelse og en foryngelse… Så kom meget gerne med nye og spændende ideer.