AFLYST - ”Tinglev som Ruinby” og som ”Tinglev som Stationsby”
”Tinglev som Ruinby” og som ”Tinglev som Stationsby” den 22. april 2022 kl. 14-16.30
Tinglev/Tingleff er sat på det kulturelle landkort som ”Den delte By” i bogen af Poul Erik Thomsen fra 2020. Vi vil med to arrangementer sætte fokus på ”Tingle” i vores geografisk store kreds.
”Tinglev som Ruinby”
Første arrangement finder sted den 22. april 2022. Hovedparten finder sted i det, som lokale kalder ”ruinbyen”. Vi mødes kl. 14 på adressen:
Beredskabsstyrelsen – Center for Uddannelse (tidligere Teknisk Skole)
Nørremarken 21
6360 Tinglev
For dem, der stoler blindt på GPS, er det IKKE i Todsbøl.
Beredskabsstyrelsen råder her over en enestående øvelsesplads med sammenstyrtede huse, hvor der kan sættes røg ind, ødelagte biler og andet, som bruges, når man skærer personer fri efter trafikuheld.
Centret anvendes til kurser for chefer, ledere og medarbejdere fra redningsberedskabet, politiet samt andre myndigheder og virksomheder med beredskabsopgaver. Vi skal høre om, hvordan stedet bruges i dag. Men vi skal også høre om stedets historie. Bygningerne har nemlig en udpræget tysk kulturhistorie. Hovedbygningen, som er opført 1908, tjente således indtil 1945 som tysk husholdnings- og folkehøjskole. Mere siger vi ikke i denne appetitvækker.
Fra omkring kl. 15.30 fortsætter vi med emnet:
"Tinglev som stationsby" - også på Beredskabstyrelsens grund
Leif Christiansen fortæller om, hvordan Tinglev blev påvirket af sin placering ved jernbanelinjen. Derefter kører vi til Tinglev banegård i egen bil og går en kort tur omkring stationen. Arrangementet forventes afsluttet kl. 16.30.
Deltagere må gerne nyde deres medbragte kaffe under besøget ved Beredskabsstyrelsen.
Det andet Tinglev-arrangement finder sted den 10. juni. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
---
Alle medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland er velkomne til at deltage.