Tidspunkt:
14-03-2025 kl. 19:30 - 21:30
Sted:
Flensborghus, Norderstr.76, 24939 Flensborg
Arrangør:
Sydslesvig kreds

Afstemningsfest 2. zone

Aftenens forløb

• Velkomst ved Henry Bohm, formand for Historisk Samfund Sønderjylland, Sydslesvig
• Fællessang
• Hilsen ved Thomas Rathlev Henriksen, generalsekretær i Grænseforeningen
• Foredrag om de store genforeningsjubilæer den 11. juli på Dybbøl
  ved ph.d.-studerende Katrine Crone, Aarhus Universitet se nedenfor.
• Kaffebord
• Fællessang
• Afrunding ved Gitte Hougaard-Werner, formand for SSF

Mødeleder: Jens A. Christiansen, generalsekretær, SSF

Der serveres kaffe og kage.Entre 5 Euro.

Tilmeldingsfrist af hensyn til forplejningen er onsdag den 12. marts 2025 til 
Kerrin Teichmann, tlf. +49 461 14408 119 eller via mail kerrin@syfo.de.

 

Foredragsholder:

Katrine Crone. Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, holder foredrag om sit ph.d.projekt:

Genforeningsjubilæerne på Dybbøl den 11. juli

Genforeningen i 1920 var en milepæl i Danmarks historie, og siden da har danskerne samledes på Dybbøl for at fejre de store jubilæer. Fire gange siden 1920 har Kongeskansen dannet rammen om de største genforeningsjubilæer. Men bag de højtidelige taler og folkefestens dannebrogsprydede ydre gemmer der sig en anden fortælling: en kamp om, hvordan historien skulle mindes og markeres.

Kom med bag kulisserne til de interne forberedelser, hvor forskellige arrangører kæmpede om at indholdsbestemme festerne. Hvilket tema skulle være bærende, hvilke budskaber skulle fremhæves, og hvordan afspejlede jubilæerne tidens strømninger og samfundets udvikling? Selv i 2020, hvor pandemien vendte op og ned på planerne, var spørgsmålet ikke kun, om der skulle holdes fest, men hvordan. Dyk ned i fortællingen om de store nationale genforeningsjubilæer – og de skjulte magtkampe, der har formet vores fælles historie.

Katrine Crone. Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Med den første genforeningsfest i 1920 som arnestedet for den officielle fejringstradition omkring den 11. juli på Dybbøl, undersøger ph.d.-projektet de fire genforeningsjubilæer i 1945, 1970, 1995 og 2020/2021.