Tidspunkt:
27-09-2016 kl. 19:00 - 21:30
Sted:
Kruså Vandmølle, Møllegården 25, 6340 Kruså
Arrangør:
Aabenraa kreds

Aftenvandring med temaet industrimøller

Turen går til Kruså Vandmølle og Kobbermøllen, der begge tilhører det tidlige industrielle kulturmiljø i Kruså Tunneldal.

Vi mødes ved Kruså Vandmølle. Den nuværende bygning stammer fra slutningen af 1700-tallet, men vandmøllens historie går helt tilbage til 1100-tallet.  Ved Genforeningen forsynede møllen Kruså og Kiskelund med jævnstrøm, men i 1924 blev den overflødig ved opførelsen af Sønderjyllands Elektricitetsværk.  Desværre kan man ikke komme ind i bygningen, da den er i meget dårlig forfatning.

Vi gør kun et kort stop for at se vandmøllen og fortsætter derfra til Kobbermølle længere nede ad Kruså. Den er anlagt af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet og har givet navn til byen. Kobbermølle var omkring 1800-tallet det største industrianlæg i Slesvig og et af de største i kongeriget. Helt frem til 1962 producerede fabrikken i Kobbermølle kobberprodukter. Den er nu indrettet til industrimuseum, og der er arrangeret en rundvisning i museet. Rundvisningen tager 1- 1½ time og koster 40 kr./5 €.

Husk pas.Tilmelding er nødvendig. Tilmelding sker til: Historisk Samfund for Sønderjylland, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa, tlf: 74 62 46 83, e-mail:hssdj@hssdj.dk

Sidste frist for tilmelding er fredag den 23 september.