Udgivet den 10. marts 2026
Anmeldelse af "Firetimerskrigen"
Tidligere oberst i hæren Eigil Schjønning har anmeldt Hans Schultz Hansens bog Firetimerskrigen – 9. april 1940 i Sønderjylland i Krigshistorisk Tidsskrift. Eigil Schjønning har været garnisonskommandant på Haderslev Kaserne, hvor han under mindesammenkomsten i 2008 mødte flere veteraner fra 9. april 1940.
Læs Eigil Schjønnings tankevækkende anmeldelse, som vi har fået tilladelse til at bringe her:
--------------------------------------
Da vores nytiltrådte redaktør stod og viftede med bogen for at finde en anmelder, så var jeg ikke i tvivl. Firetimerskrigen ville jeg gerne anmelde.
Sønderjylland, eller Nordslesvig, har altid haft en særlig plads hos mig. Som dreng fulgte jeg med mine forældre fra det nordligste Jylland til Gråsten, hvor jeg gennemførte 2. real i 1972. Jeg kunne godt lide at være i Gråsten, men jeg var forundret over skellet mellem danske og tyske, som var meget tydeligt.
Rigtig mange år senere var jeg så heldig at være garnisonskommandant i Haderslev. Det skel, som jeg oplevede mellem danske og tyske i Gråsten tilbage i 1972, var i 2008 i Haderslev mindre tydeligt, men det var der.
Som en af mine mange sønderjyske oplevelser var jeg vært for den årlige sammenkomst, parade og middag med mere for veteranerne fra den 9. april i Haderslev. Middagen den 8. april 2008 må have været en af de sidste, hvor veteranerne stadig mødte talstærkt frem. Jeg tror, der deltog tretten, en del af dem med pårørende. Det blev en minderig aften.
Firetimerskrigen er en god bog, og den er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt på den.
For det første indeholder den en gennemgang af disponeringen af de danske og tyske tropper og de deraf følgende kampe. Det er lykkedes at beskrive kampene, sammenhængen og geografien på en måde, så læseren med få tilbageblik på kortmaterialet kan følge med hele vejen. Bogen lægger på udmærket vis op til næste sommers terrænpåvisning, som min hustru nok vil glæde sig til.
For det andet gennemgår bogen parallelt civilbefolkningens rolle og tab, og herunder det tyske mindretals handlinger. Læsning af denne bog gav mig en langt bedre forståelse for, hvorfor der i 1972 var så stærke følelser i spil mellem befolkningsgrupperne i Gråsten, og at de følelser stadig betyder noget i den ældre del af befolkningen.
En bog skal jo give en oplevelse, og det gør denne bog. Som læser bliver man ganske enkelt klogere på, hvad der skete i Sønderjylland i de timer den 9. april 1940.
Men en bog skal jo også sætte tanker i gang, som gerne rækker ud over den helt specifikke beskrivelse, og det gør denne bog også.
For det første kan jeg ikke undlade at tænke på, at vi, der har gjort tjeneste på Balkan, kunne have haft god brug for at læse en bog om spændingerne mellem danske og tyske i Sønderjylland. Ingen af os kunne jo forstå, hvad der pludseligt havde gjort naboer til dødsfjender dernede. Selvom vi jo i Danmark heldigvis ikke har været i nærheden af de tilstande, som vi oplevede på Balken, så giver beskrivelsen i denne bog dog en flig mere forståelse.
For det andet, så sidder jeg tilbage med en rigtig ubehagelig fornemmelse af, at politikerne dengang fuldstændig svigtede soldaterne ved at indsætte dem under nogle rammevilkår, som de ganske enkelt ikke kunne være bekendt. Efter at have været soldat selv i 41 år må jeg dog sige, at her er der nok ikke noget nyt under solen.
Men jeg sidder desværre også med en fornemmelse af, at hærens og Jydske Divisions ledelse også svigtede fatalt ved ikke at gennemtrumfe bedre forberedelser for de unge værnepligtsenheder, som man agtede at indsætte mod en krigsvant tysk hær. Jeg kan heller ikke undlade at fundere over, hvorfor en divisionsgeneral gemte sig i Viborg i stedet for at indrette et kampstade tættere på, hvor afgørelsen forventedes at skulle træffes. Divisionen var vel ikke i tvivl om, hvor angrebet eventuelt kunne komme fra.
Efter at have læst bogen forstår jeg meget bedre den underliggende bitterhed, veteranerne bar rundt på i 2008. De var generelt stolte af deres førere og deres oberst Hartz, men de følte sig svigtet af politikkerne og hæren.
Nå, alt det er jo mine tanker, og andre kan sagtens tænke helt anderledes. Men det at bogen har udløst sådanne tanker, det gør den værd at læse.
Som sagt det er en vellykket, god og læsevenlig bog, der er skrevet i et tilpas civilt sprog, så alle kan læse med uanset militær erfaring.
Eigil Schjønning