Atlantvolden i Danmark - tredages-busrejse 3.-5. juni 2016
Tønder kredsens årlige ekskursion byder i 2016 på en tredages-busrejse med to overnatninger op langs den jyske vestkyst. Vi skal høre om og se en stor part af den danske del af Hitlers Atlantvold.
Atlantvolden var et forsvarsanlæg, som i omfang og længde overgår Den kinesiske Mur. Atlantvolden gik fra den spanske grænse til Frankrig, over Nederlandene, Tyskland, Danmark og til Nordkap i Norge. Alene i Frankrig gav den arbejde til 1,5 mio. arbejdere (udkommanderede krigsfanger, arbejdsløse, frivillige).
Vi starter fredag den 3. juni kl. 8.00 fra Tønder og ankommer - efter opsamling i Bredebro, Skærbæk og Esbjerg - til Blåvand, hvor vi skal besøge Varde Museums Tirpitz-udstilling. Efter frokost fortsætter vi til Henne Strand og kører via Nymindegab og Hvide Sande til Holmslands Klit, hvor Ringkøbing Museum i Kryle har et bunkermuseum.
Vi overnatter - begge dage - i Ringkøbing på Hotel Ringkøbing.
Lørdag går turen til Kaj Munks museum i Vedersø. Derpå ud over Thorsminde til Thyborøn, hvor vi skal have frokost. Om eftermiddagen kører vi igennem Thy Nationalpark til Hanstholm, hvor vi besøger Danmarks vel mest kendte "bunkermuseum" (fra Olsen Banden-filmen!). Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Ringkøbing.
Søndag går turen hjemad, igen ud over Holmslands Klit og Nymindegab til Oksbøl, hvor vi skal besøge "flygtningelejren".
Turens pris er 1.950 kr. pr. person i dobbeltværelse. Tillg for enkeltværelse: 200 kr. Inkluderet i prisen er bustransport, 2 overnatninger på Hotel Ringkøbing med 2 x morgenmad og 2 x middag på hotellet. Endvidere 3 frokoster langs ruten samt kaffe/te undervejs og entréer til museer samt eventuelle guider.
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet til Carl E. Michelsen, Galgestrømvej 2, 6270 Tønder. E-mail:galgestroemvej-2@dlgmail.dk eller tlf. 74 72 50 63 (bedst mellem kl. 8 og 9).
Depositum på 1.000 kr. pr. person indbetales på konto 7970-0000202538.