Sønderjyske Årbøger - 2025-udgaven

Pris for medlemmer: Medlemmer får den nyeste udgave tilsendt gratis. Ekstra og ældre udgaver kan købes for 50 kr.

Pris for ikke-medlemmer: Årbog 2024: 225 kr. Tidligere årgange: 100 kr. 

Bestil den nyeste årbog via butikken. Bestil ældre årbøger via email.

-------------------------------------------

En tema-årbog om kvinder

Sønderjyske Årbøgers årgang 2025 er en nyskabelse ved at være en tema-årbog om kvinder. Om fem navngivne kvinder i Sønderjylland og en generel historie om kvinder omkring Flensborg, som måtte leve med, at deres ægtefæller var i tysk krigstjeneste.

Lis Mikkelsen fortæller om Ingeborg Refslund Thomsen, der ud over at være politiker, kvindesagsforkæmper og amtmandsfrue også var datter af H . P. Hanssen. Ingeborg var centralt placeret i en vigtig, sønderjysk familie i perioden fra før Genforeningen og frem til tiden efter 2. verdenskrig .

Elsemarie Dam-Jensen afdækker Dansk Kvindesamfunds spæde start i Haderslev efter Genforeningen og fortæller, hvordan forkvinden Signe Tørsleff opgav sin gode stilling som rektor på Zahles Skole i København til fordel for den vanskelige opgave med at opbygge både skolevæsen og altså også kvindebevægelsen i Sønderjylland.

Bogen byder også på en artikel om en af Aabenraas og Sønderjyllands mest kendte, kvindelige kunstnere i det 20. århundrede, nemlig Franciska Clausen . Artiklen, der er skrevet af Sally Schlosser Schmidt, fortæller om, hvordan Franciska Clausen selv arbejdede med at finde og skabe sin plads i den danske kunstnerverden og kunsthistorie .

Camma Larsen-Ledet var den første kvindelige borgmester i Sønderjylland, nemlig i Aabenraa . Før det havde hun været medlem af Folketinget og minister samt medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Kvindesamfund. Poul Erik Thomsen gør læseren klogere på dette menneske, der havde stor politisk indflydelse .

Mikkel Leth Jespersen har set på historien om en kvinde i renæssancens Flensborg, Anna Buchwald, som fik sin egen gravsten i koret i Mariekirken i Flensborg . Det er historien om en kvinde i en af Slesvig-Holstens adelsslægter, hvis levnedsforløb rummede både giftermål, beskyldninger om utroskab og en skilsmisse, hvor hun endte med at stå stærkere tilbage end ægtemanden .

Endelig beskæftiger Mogens R . Nissen sig med de kvinder, som fra hjemmene i og omkring Flensborg måtte leve med, at deres mænd var sendt i krigstjeneste under 2. verdenskrig.

Mange årsberetninger

Årbogen bringer som altid årsberetninger fra de fleste sønderjyske museer, arkiver og andre med sans for den sønderjyske. På 34 sider præsenterer museer, arkiver og andre de initiativer, de er dykket ned i omkring den sønderjyske historie. Et længere afsnit giver indblik i den rolle, Historisk Samfund for Sønderjylland spiller som formidler af den sønderjyske historie, især med bogudgivelser og foredrag. Hertil kommer fyldige anmeldelser af ti væsentlige bøger om grænselandets historie.

Årbogen 2024 rummer seks historiefaglige artikler og en erindringshistorie, der giver indblik i, hvad det vil sige at være barn af befrielsen i 1945.

De seks artikler spænder vidt: 

Niels T . Sterum kommer med nye betragtninger omkring Løgumklosters bygningshistorie set i lyset af, at klostret har fået ny datering. 

Lars N . Henningsen fortæller om Mageskiftet i 1773 og den store byttehandel, som Christian VII og den senere Poul I af Rusland, der også var regerende hertug over Slesvig-Holsten-Gottorp, indgik. Handlen betød, at Holsten overgik til den danske konge, mens Oldenburg og Delmenhorst gik til Pouls slægtning, biskoppen i Lübeck.

Gorm Balle Feldstedt ser på 1 . verdenskrig, og hvad der her skete med de såkaldte ”hjemløse”, altså efterkommere af de danske udvandrere til Slesvig. De havde hverken dansk eller tysk statsborgerskab, og for at undgå deres indkaldelse til den tyske hær valgte Danmark i 1916 at give dem dansk statsborgerskab. 

Merete Bo Thomsen skriver om  ”barnebrude” i Sønderjylland i perioden 1923-1933, hvor en ny ægteskabslov var trådt i kraft. 

Mogens Rostgaard Nissens artikel i årbogen handler om dansksindede sydslesvigere, der endte i russisk krigsfangenskab ved slutningen af 2 . verdenskrig. Her fokuseres især på indsatsen, som blev gjort for at få dem hjem igen, samt på deres oplevelser i Sovjet. 

Den sjette artikel i årbogen er skrevet af Hans Henrik Hjermitslev. Han beskriver pædagoguddannelsen i Aabenraa siden oprettelsen af et børnehaveseminarium i 1953 og op til nutiden.

Årbogens artikelrække afsluttes med en indføring i, hvad det vil sige at være barn af befrielsen. Teolog og præst Carl Christian Jessen, der voksede op på Agerskov Præstegård, fortæller på 27 sider bl.a. om de nervepirrende dage i netop Agerskov op til krigens afslutning i maj 1945, om sine første tyske gloser ”Alles ist kaput” og om årene efter besættelsen og begyndelsen på sin lange uddannelse på katedralskolen i Haderslev. 

Årbogen indeholder derudover anmeldelser af bøger for den historisk interesserede samt årsberetninger fra Historisk Samfund for Sønderjyland og fra museer i Sønderjylland.