Udgivet den 27. juli 2016

Cornelius Petersen og ”Selvstyrebevægelsen”

Blandt de mest farverige personer i den sønderjyske historie er bondelederen Cornelius Petersen fra gården Vester Anflod ved Møgeltønder. Han var indvandret fra Ejdersted og lod sin gård bygge som en frisisk Haubarg, som samlede alle fire længer under ét stort tag.

I januar 1926 grundlagde han bladet ”Bondens Selvstyre” og fra marts lagde han med en lang række af møder grunden til protestbevægelsen af samme navn – oftest kaldet ”Selvstyrebevægelsen”. Det, som Cornelius Petersen protesterede imod, var den dårlige økonomi i dansk landbrug. Den var en følge af politikernes indførelse af ”den ærlige krone” i december 1924. Den bevirkede som ønsket en opskrivning af kronens værdi, men den skete alt for hurtigt – og dermed førte den til en voldsom fordyrelse af landbrugets varer på eksportmarkederne. Det blev derfor svært at afsætte landbrugets varer. Følgen blev tvangsauktioner. De gik især ud over det sønderjyske landbrug, som endnu stod på svage fødder efter den Første Verdenskrig.

”Selvstyrebevægelsen” fik stor tilslutning til møderne og massiv omtale i pressen. Den rettede sin kritik mod ”systemet” – regeringen, rigsdagen, politikerne, embedsmændene, medierne, landbrugskonsulenterne, højskolerne – kort sagt hele det moderne danske landbosamfund. I stedet foretrak Cornelius Petersen et bondeselvstyre modelleret efter middelalderens lokale selvstyre i Ejdersted.

Da det kom til stykket, viste det sig imidlertid, at tilslutningen til ”Selvstyrebevægelsen” var ganske beskeden. Ved folketingsvalget i december 1926 fik den kun 3 procent af stemmerne. 

Det afholdt dog ikke Cornelius Petersen fra at fortsætte – med stadig mere vilde påfund som udstedelsen af særlige S.O.S. penge, en bøn til Christian X om at overtage Sønderjylland som et selvstyrende hertugdømme, planer om et væbnet kup mod regeringen i København. Det løb alt sammen ud i sandet. 

Til sidst slog Cornelius Petersens nerver klik. Og landbrugets kår blev bedre. I 1928 var situationen stabiliseret – i det mindste for en kortere årrække. 

 

 

For- og bagside af en af ”Selvstyrebevægelsens” pengesedler. Forsiden viser sønderjyske bønder, som med deres pile jager herredsfoged Nis Henriksen fra Hajstrup på flugt fra Urnehoved. Det skete nu i 1523, og ikke i 1220. Men et bondeoprør var det – akkurat som ”Selvstyrebevægelsen” ville være.