Danmark og Tyskland – den sikkerhedspolitiske forsoning bag København-Bonn Erklæringerne
Foredrag:
Danmark og Tyskland – den sikkerhedspolitiske forsoning bag København-Bonn Erklæringerne
med lektor Thomas Wegener Friis, Syddansk Universitet.
1945 var forholdet mellem Danmark og Tyskland naturligvis på nulpunktet. Der skulle dog ikke gå mange måneder, før at danske militærfolk begyndte en hemmelig søgen efter tyske kolleger, som de kunne samarbejde med.
Og der gik ikke mange år, før de kunne give håndslag til ligesindede fra den personkreds, der var med til at lægge grundstenene til Bundeswehr og BND.
Det var første skridt mod den fælles NATO-Kommando BALTAP og dermed et vigtigt, men ikke ukontroversielt makkerskab.
I tre årtier stod danske og tyske soldater skulder ved skulder, mens Sydslesvig husede de atomsprænghoveder, danskerne ikke selv ville have inden for døren.
Fri entre, der serveres kaffe og the.
Tilmelding via link: https://forms.gle/RgscwK9axhxGZdFk9