Tidspunkt:
10-12-2024 kl. 19:00 - 21:00
Sted:
Sognegården, Christianskirken, Ringgade 98A, Sønderborg
Arrangør:
Sønderborg kreds

De gjorde en forskel - og blev "Det røde Hjørne"

Foredrag med forfatter og journalist Poul-Erik Thomsen.

Foredraget tager udgang i hans bog "De gjorde en forskel" om politik og politikere i Sønderjylland siden 1920 med vægt på dem, der i og omkring Sønderborg skabte ”Det røde Hjørne”. En af dem satte en norm for sønderjyske medlemmer af Folketinget, som er gældende den dag  i dag.

Foredraget giver et bud på konsekvensen for Sønderjylland af Christiansborg-beslutningen om at nedlægge Sønderjylland Amtskreds som selvstændig opstillingskreds og indlemme den i Sydjyllands Storkreds.

Bogens forfatter vil gerne udfordres af tilhørerne i forhold til sit valg af 20 portrætter:

Ingeborg Refslund Thomsen, Hans Jefsen Christensen, Poul Schlüter, H.P. Hanssen, I.P. Nielsen, Kaj Ikast, Kresten Philipsen, Camma Larsen-Ledet, J.K. Hansen, Johannes Schmidt-Vodder, Johan Jacobsen, Erik Jessen, Frede Nielsen, Helge Dohrmann, Holger Fink, Andreas Thulstrup, Jens-Peter Bonde, Frits Clausen, Carl Holst, Johan Jessen Paulsen.

Hvem skulle det ellers have været?

Bogen "De gjorde en forskel" kan købes til foredraget og i foreningens butik.