Tidspunkt:
18-04-2024 kl. 19:30 - 21:00
Sted:
Rigsarkivet, Haderslevvej 45, Aabenraa
Arrangør:
Aabenraa kreds

Den første kvinde – politikeren Camma Larsen-Ledet

Kvinderne i Sønderjyllands historie

Kvinderne har ikke fået megen plads i formidlingen af den sønderjyske historie. Historisk Samfund for Sønderjylland fortsætter i 2024 foredragsrækken om de markante kvinder og grupper af kvinder, der har præget livet i landsdelen fra de ældste tider og frem til nyere tid.
Historisk Samfunds Aabenraa og Sønderborg kredse har samarbejdet om to nye foredrag i denne foredragsrække. Dette er det andet.

Den første kvinde – politikeren Camma Larsen-Ledet
Foredrag ved Poul-Erik Thomsen, journalist m.m.

Camma Larsen-Ledet blev som socialdemokratisk politiker foregangskvinde på flere måder. Hun var den første kvinde, der blev valgt til Folketinget i Ribe Amtskreds. Det var i 1964. Camma Larsen-Ledet var den første - og indtil dato også eneste - kvindelige familieminister. Udnævnt i 1966. Og Camma, som hun hed i folkemunde, var den første kvinde i borgmesterstolen i Aabenraa. Camma Larsen-Ledet var førstekvinde på det gamle rådhus i Aabenraa fra 1970 og frem til 1985. 

Tilmelding senest onsdag d. 17. april kl. 19
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/lk0rc6ve8g


Bemærk, at Aabenraa kreds afholder sin generalforsamling forud for mødet, hvorfor starttidspunktet kan blive lidt forsinket.