Den unge Genforening i fare - eller var den?
I årene efter Genforeningen i 1920 var der mange spændinger i det sønderjyske, som kunne have hindret en succesfuld genforening. Cornelius Petersen var med til at skabe nogle af disse spændinger.
Cornelius Petersen var fra Ejdersted i Sydslesvig og født i 1882. Han købte i 1905 en gård ved Møgeltønder. Han blev hurtig politisk aktiv. Et mønster i Cornelius Petersens politiske virke var: Modvilje mod Preussen, det tyske embedsmandsvælde, hang til protest og et nationalt fordomsfrit eller neutralt ståsted. Intet forbandt Cornelius Petersen med danskheden, men det ændrede sig i 1919.
For Cornelius Petersen var det dansk-tyske grænsespørgsmål først og fremmest et slesvigsk spørgsmål, hvor Slesvigs ve og vel var det primære. Det mente han bedst kunne varetages af Danmark. Og derfor måtte hele Slesvig til Danmark. Afstemningsresultatet i 1920 var derfor en stor skuffelse for ham. Fra dansk side satte man pris på hans engagement, og han blev medlem af den nyoprettede Grænseforening, som han udfordrede med krav om en mere ejderdansk kurs.
Det sønderjyske landbrug led i 1920'erne under en hastig voksende gældssætning p.g.a. en kronestigning i 1925-26 og faldende priser. Udsigten til at komme på tvangsauktion skabte en stemning af desperation blandt de nordslesvigske bønder. Det skabte opbakning til en række krisebevægelser, hvor den mest radikale var Selvstyrebevægelsen med Cornelius Petersen som den centrale skikkelse. I begyndelsen af 1926 udkom hans ugeblad Bondens selvstyre, og en stor mødevirksomhed i det sønderjyske indledtes.
Selvstyrebevægelsens fjende var det moderne samfund med dets styreform og det moderne, intensive landbrug. Vreden rettedes mod den danske administration - ikke Danmark som sådant. Bevægelsen ønskede en svag statsmagt baseret på ældgammel lovgivning som Jyske Lov. Man ønskede at genindføre middelalderens bondeselvstyre efter forbilleder fra Ejdersted eller Ditmarsken.
Cornelius Petersens ideer skabte sensation om ham og bevægelsen. Endda selveste statsminister Stauning kom han i kamp med. På et møde i Bov i september 1926 om det sønderjyske landbrugs situation lod Stauning sig provokere til at svare på et spørgsmål fra salen: "Ja, er der ejendomsbesiddere, der ikke kan bevare ejendommene. må der vel være andre, der kan drive ejendommene. Der er i øjeblikket 50.000 arbejdsløse". Det var provokatorisk for de mange desperate, sønderjyske landmænd og Cornelius Petersen, der i Bondens Selvstyre bl.a. skrev: ".. Vi tager altså kampen op, i denne kamp gives ingen pardon: Enten skal røverkaptajnen dø, eller vi skal dø".
Det frække svar fik den danske statsmagt til at rejse tiltale mod Cornelius Petersen. Sagen gik helt til højesteret, der i marts 1927 afsagde en dom på 3 måneders fængsel eller 2000 kr. i bøde. Samtidig skabte Selvstyrebevægelsen sensation ved, at nogle reserveløjtnanter var arresteret for at forberede et statskup. Sagen løb dog ud i sandet ved retten.
Selvstyrebevægelsen afholdt den 10. oktober 1926 et stort folkemøde med 3000 deltagere og protestoptog igennem Aabenraa. Man krævede bl.a. erstatning for følgerne af kronestigningen. Forhandlinger med regeringen endte uden resultat. Bevægelsen besluttede at stille op til Folketinget, men med ringe tilslutning.
Bevægelsen udsendte endda sine egne såkaldte SOS-pengesedler. I 1927 forsøgte bevægelsen at organisere sig militært i Den slesvigske Brigade. Den 31. juli 1927 afholdt bevægelsen igen et folkemøde med endnu flere deltagere end det første, og der blev sendt en resolution til kong Christian X med krav om bl.a. selvstyre for Slesvig og kompensation for de økonomiske ulykker efter Genforeningen. Et møde med kongen endte resultatløst. Selvstyrebevægelsen brød derefter sammen, og Cornelius Petersen fik et nervesammenbrud.
Om Cornelius Petersen var en helt eller en skurk, kan diskuteres, men han var vel en ener - eller en tragisk skikkelse måske.
Man kan læse mere om Cornelius Petersen og Selvstyrebevægelsen i bogen "Skurke og helte i Sønderjyllands historie".
"Skurke og helte i Sønderjyllands historie", udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, fortæller 20 historier om mennesker i Sønderjylland. Alle gode historier har deres skurke og helte - også den sønderjyske historie. De spænder fra middelalderen over adelige i renæssancen til personer, der spillede en rolle i de nationale kampe i 18- og 1900-tallet.
Bogen kan købes hos Historisk Samfund for Sønderjylland, se mere her.