Tidspunkt:
28-03-2019 kl. 19:30 - 21:30
Sted:
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot
Arrangør:
Andre arrangører

Derfra hvor vi stod – Sønderjyderne i 1960’erne og 1970’erne

I dette foredrag fortæller museumsinspektør Lisette Juhl Hansen, som også er redaktør af Sønderjysk Månedsskrift udgivet af Historisk Samfund,  om 1960’erne og 1970’ernes Sønderjylland og om arbejdet med udstillingen, der er skabt på baggrund af sønderjydernes egne fortællinger.

Med udgangspunkt i udstillingens tre temaer: Hverdag, Bolig og Musik fortælles om tiden, krydret med nogle af de personlige fortællinger, som arbejdet med udstillingen har frembragt.

Efter foredraget får publikum ordet og dermed mulighed for selv at bidrage med erindringer og historier fra 1960’erne og 1970’ernes Sønderjylland.

Foredraget arrangeres som et bidrag til Museum Sønderjyllands aktuelle udstilling Derfra hvor vi stod – Sønderjyderne i 1960’erne og 1970’erne.

Foredraget foregår på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot (Sønderbro 1, 6400 Sønderborg) og kan opleves torsdag den 28. marts kl. 19.30. Entré: 50 kr. Medlemmer af MSJ Museumsklubben og medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved betaler 25 kr.