Drabet på tre gendarmer i Padborg 9. april 1940
Tidligt om morgenen på besættelsesdagen den 9. april 1940 blev tre grænsegendarmer skudt på klos hold ved viadukten i Padborg.
Forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet, fortæller på grundlag af kriminalpolitiets akter mere deltaljeret end det hidtil er sket, hvorfor og hvordan tragedien udspillede sig.
Hvem var de skyldige, hvordan bevægede de sig om natten i og omkring Padborg, hvilken opgave havde gendarmerne, da de blev skudt, hvem hjalp de ramte? Det er spørgsmål, som vil blive besvaret under foredraget, der arrangeres sammen med Rigsarkivet.
Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis.