Udgivet den 11. februar 2021

En stor buket roser til vores bøger

Masser af flotte anmeldelser af de fire bøger, Historisk Samfund for Sønderjylland udgav i 2020. Her blot nogle få pluk.

 

Det startede med Genforeningens arkitekt. H. P. Hanssen 1914-1936.

”En velskreven og grundig bog. Kan varmt anbefales”, skrev Poul Ulrich Jensen på hjemmesiden www.historie-online.dk

Rasmus Glenthøj i Weekendavisen: ”Bogen er skrevet af en forfatter, der kender sin mand, sit emne og periode. Et bundsolidt historisk håndværk”.

Peter Gram i JydskeVestkysten: ”Dette velskrevne værk kan anbefales på det varmeste”.

Midt på året udkom Over grænser. Festskrift til Hans Schultz Hansen.

I Kristeligt Dagblad skrev Lars Hovbakke Sørensen: ”Læser man bogen på dens egne præmisser, er det en rigtig spændende samling af artikler, og nogle af dem har også et videre perspektiv, end man umiddelbart kan aflæse af artiklen”.

Årets tredje udgivelse var Zeppelinbasen i Tønder, og også her jublede anmelderne så meget, at første oplag hurtigt blev solgt. Et nyt oplag er netop modtaget.

Flemming Østergaard i Morgenavisen Jyllands-Posten: ”En glimrende bog. Det er en historie, der fortjener at blive udbredt”.

Henrik Denman i tidsskriftet Chakoten: ”Vigtig militærhistorisk og velfortalt historieformidling med mere end 100 illustrationer”.

Carsten Jørgensen i Flyvehistorisk Tidsskrift: ”En imponerende bog, et meget interessant tidsbillede, garneret med talrige fotos”.

Lektørudtalelse fra DBC: ”Fornemt formidlet historie”.

Årets sidste udgivelse var bogen Diplomat i grænselandet.

Hans Chr. Davidsen i Flensborg Avis og JydskeVestkysten: ”Vigtig og vægtig, en fremragende og spændende erindringsbog”.

Volker Heesch i Der Nordschleswiger: ”Forfatteren formidler med stor nøjagtighed glemte kapitler i grænselandet og giver mange indblik i Becker-Christensens virke”.

Flemming Østergaard i Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Bogen giver en fin skildring af det diplomatiske håndværk i grænselandet. Informativ og undertiden fornøjelig læsning”.

Michael Riber Jørgensen på www.historie-online.dk: ”Helhedsindtrykket er en spændende og oplysende bog, som bør kunne læses med stor fornøjelse af alle, der interesserer sig for grænselandet, eller som bare gerne vil være lidt klogere på, hvad sådan en generalkonsul egentlig går og laver.”

***

Bøgerne kan købes i hjemmesidens Butik.