Fire foredag om havnen i Sønderborg
Historisk Samfund for Sønderjylland/Sønderborg kreds, Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museet på Sønderborg slot.
Sønderborg havn er under kraftig ombygning, og de to historiske foreninger i Sønderborg har i fællesskab lavet et forløb om Sønderborg havn. Det vil strække sig fra efteråret 2016 til foråret 2017. Tanken er at gå retrospektivt til værks med nedslag i 4 perioder. De to første foredrag vil finde sted i efteråret 2016 og de to sidste i foråret 2017. Alle foredrag foregår i Riddersalen på Sønderborg slot.
Havnen nu.
Havnen fra i dag og tilbage til ca. 1800.
Havnen i perioden 1600 – 1800.
Havnen i middelalderen
Vi starter med Inge Olsen, Direktør Land, By og Kultur.
Havnen nu. Byens Havn – Sønderborgs nye bæredygtige bydel.
Sønderborg Byråds visioner for Sønderborg Kommune i 2014-2017 indeholder tre fyrtårnsprojekter, hvoraf ”Byens Havn” dvs. udvikling af den tidligere erhvervshavn til et bæredygtigt byområde er det ene. Byens Havn udvikles til et vartegn for byen og et samlingspunkt for både kommunens borgere, erhvervslivet og turisterne. Havnen bliver et sted, hvor man kommer for at opleve og være sammen. Det ambitiøse og visionære Frank Gehry-projekt repræsenterer Sønderborgs ånd. I foredraget vil Inge Olsen bl.a. komme ind på tankerne i Frank Gehrys Helhedsplan, på visionerne for Byens Havn samt de enkelte projekter, der er igangsat på havnen - herunder det nye hotel, multikulturhuset, p-hus og planerne for et nyt kollegiebyggeri. Herudover vil Inge Olsen tage os med på en ”promenadevandring” og fortælle om de mange anlægsprojekter, der er i gang fra lystbådehavnen og i retning mod Verdens Ende. Lige fra renoveringen af strandpromenaden, renovering af området ved Hønekilden, samt nye pladser og byrum samt infrastruktur ud for Havbogade, for enden af Helgolandsgade, samt Nordvangs forlængelse. Hvis tiden tillader, er der jo også planerne for det 150 ha store rekreative område på Kær Vestermark, og en spejderlejr for 40.000 unge i sommeren 2017, som Inge Olsen også vil kunne fortælle om.
Sted: Riddersalen på Sønderborg Slot.
Onsdag d. 7. september kl. 19. 30 – ca. 21.00
Havnen tilbage til omkring 1800.
Sten Boye fra Historisk Samfund for Als og Sundeved.
Fra Sønderbro til Verdens Ende.
En vandring i sted og tid langs havnen i Sønderborg. Om havnens historie fra travl trafikhavn til turisthavn. Om nogle af de virksomheder, der satte sit præg på havnen.
Historien bliver beskrevet i før/nu billeder.
Sted: Riddersalen på Sønderborg Slot.
Onsdag d. 12. oktober kl. 19. 30 – ca. 21.00