Tidspunkt:
22-04-2026 kl. 19:00 - 21:00
Sted:
Frøslevlejrens Museum
Arrangør:
Af historisk interesse - andre arrangører

Firetimerskrigen den 9. april 1940 i Sønderjylland – med særligt blik på Padborg-Bov-Kruså-egnen

De tunge beslutninger i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark træffes i København, men det er næsten kun i grænselandet, at kampene foregår. Det hele begynder, da den tyske efterretningstjeneste sætter civilklædte agenter ind for at hindre danske grænsegendarmer i at ødelægge veje, viadukter og broer.  

I Padborg fører det til, at tre gendarmer bliver dræbt, og en dansk lokomotivfører bliver arresteret. I Kruså når gendarmerne lige at få alarmeret den danske styrke i Søgård, der i de følgende timer kommer i kamp bl.a. ved Lundtoftbjerg. Men den tyske overlegenhed er knusende. Medlemmer af det tyske mindretal glæder sig over den tyske invasion, og nogle støtter den aktivt. En landmand i Bov udfører spionage.  

Forskningsleder Hans Schultz Hansen fra Rigsarkivet i Aabenraa fortæller ud fra sin nye bog Firetimerskrigen, der kan købes til foredraget eller hos Historisk Samfund for Sønderjylland.

Billetter á 130 kr. købes  online på Frøslevlejrens Museum.