Fokus på Sønderjylland under Første Verdenskrig
I 100-året for Første Verdenskrigs afslutning byder Jaruplund Højskole ved Flensborg 20.-26. august på et indholdsrigt kursus med fokus på Sønderjylland og sønderjydernes deltagelse i krigen.Kurset vil formidle fortællingerne om Sønderjylland og 1. Verdenskrig gennem den nyeste forskning. Museumsinspektør René Rasmussen holder oplæg om "Frontliv, faneflugt og fangelejr" og "Sønderjyder i Den store krig 1914-1919" og tager også deltagerne med på en tur til Zeppelinmuseet ved Tønder, hvor tyskerne fra 1914 til 1918 havde en af kejserrigets store luftskibsbaser. Historikeren Claus Bundgaard Christensen, senest kendt fra DR's "Historien om Danmark", fortæller om krigen set med soldaternes øjne, og historiker Jørn Buch medvirker bl.a. med historien om Versaillesfreden og dens konsekvenser. Kurset byder også på en tur til det østlige Sønderjylland med besøg ved mindesteder og Sønderborg Slot.Se mere på www.jaruplund.comDu kan også her på siden læse om og evt. bestille bøgerne Sønderjyderne og Den store krig og Den sorte dag ved Moulin.