Tidspunkt:
13-09-2023 kl. 19:30 - 21:30
Sted:
Rødding Højskole, Flors Allé 1, 6630 Rødding
Arrangør:
Haderslev kreds

Foredrag "Hvor går Sønderjyllands historie hen?" v/ Jørgen Kühl

Haderslev kredsen starter sæsonen på Rødding Højskole 13. september

Allerede i september tager Haderslev-kredsen hul på den kommende mødesæson. Det sker ved et møde sammen med og på Rødding Højskole med Jørgen Kühl som indleder over emnet:

Hvor går Sønderjyllands historie hen?

Det handler om Sønderjyllands historie, der er lang og knudret. Den rækker tilbage til Danmarks grundlæggelse som stat, og fra 1864 til 1920 udspillede den sig under tysk herredømme. Forholdet til naboerne i syd, tyskere og Tyskland har været en central faktor i Sønderjyllands historie - i lange perioder især i konflikter, ufred og krig, men efter 1945 opstod der efterhånden kontakt og samarbejde på tværs af grænsen. Den nationale konflikt blev afløst af samarbejde med fokus på fordele og merværdi.

Med afsæt i Sønderjyllands dybe historie tager dette foredrag os med rundt i nutiden og gør gisninger om, hvor historien går hen i lyset af den aktuelle verdenssituation.

Jørgen Kühl er fhv. direktør for Institut for Grænseregionsforskning, fhv. rektor for A. P. Møller Skolen i Slesvig og honorar-professor ved Europa-Universität Flensburg.

Fakta: Mødet holdes på Rødding højskole den 13. september kl. 19.30. Efter foredraget kaffe og kage til 50 kr. Ingen tilmelding.