Tidspunkt:
31-01-2019 kl. 19:00 - 21:00
Sted:
Multikulturhuset, Nr. Havnegade, Sønderborg
Arrangør:
Andre arrangører

Foredrag om fire skæbner i 1. Verdenskrig

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer torsdag den 31. januar 2019 til foredrag med emnet ”Sønderjyder i 1. verdenskrig” ved Arne Jørgensen, Tønder, som også er med i styrelsen i Historisk Samfund for Sønderjylland.

Arne Jørgensen beretter om familiemedlemmers deltagelse i 1. verdenskrig og hvordan familien har fået forløbet afdækket med fakta og dokumentation.

De 4 deltagere repræsenterer de typiske skæbner for sønderjydernes deltagelse i 1. verdenskrig – 1 der blev hårdt såret af et skud igennem hovedet (og mirakuløst overlevede), 1 der i forbindelse med sygeorlov “gik over grænsen”, 1 der døde, herunder de efterlevendes skæbne, samt 1 der slap uden skader og var i fangenskab i Aurillac.

Foredraget er rigt illustreret med billeder og kopier af dokumenter – og dertil effekter i form af bajonet, bælte, jernkors med videre.

Mødet er åbent for alle interesserede. Tilmelding er ikke nødvendig.

Tid og sted:  Kl. 19.00 i Salen, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entré: 30 kr. for gæster, gratis for medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.
Parkering: Der henvises til det gratis P-huset (indkørsel overfor Hotel Alsik på Nørre Havnegade) eller til de gratis pladser under broen.