Foredrag om Sønderborg i hertugtiden 1571 - 1667

Foredrag om Sønderborg i hertugtiden 1571 – 1667 ved Henning Mathiesen

Torsdag d. 4. oktober kl. 19.30 – 21.00 i Frivillighedens hus i Sønderborg. Adresse: Perlegade 50

I perioden 1571, hvor kongesønnen Hans den Yngre kunne overtage sit hertugdømme, og indtil 1667 var Sønderborg hovedstad i et fyrstedømme, der holdt hof på slottet og stod som landsherre over for købstadens borgmestre og en magistrat, der havde et meget begrænset omfang. Byens omfang var væsentligt mindre end i dag, hvor man dog stadig kan fornemme byplanen fra dengang – og selv om byen voksede, fratog hertugen den sin bymark, der ellers kunne have dannet grundlag for en ekspansion. Vigtigst for byens fremdrift var købmandsstanden, der primært var baseret på søfart og handel og så at sige havde eneret på byens ledelse. Men der var også mange håndværkere i byen. De var organiseret i forskellige lav, der indbyrdes regulerede deres aktiviteter og sørgede for uddannelse af nye svende, ligesom de havde et udbredt selvstyre inden for deres felt, om end de med deres eneret på at udføre visse arbejder samtidig på mange måder var med til at bremse udviklingen. Hertugerne havde fået deres lille fyrstestat som len fra den danske konge, der dog ikke blandede sig i den daglige drift – og købstadens magistrat synes da også at have haft mange restriktioner i forhold til, hvad man kender fra andre byer i samtiden. Men hoffets samkvem med datidens stormænd og trang til luksus betød samtidig arbejde for indbyggerne. I 1627 blev Sønderborg besat af den tysk-romerske kejsers tropper som følge af Christian IV’s deltagelse i trediveårskrigen – og 1643 samt igen 1657 blev byen besat af svensk militær. Man havde ikke kaserner dengang, hvorfor soldaterne blev indkvarteret på slottet resp. hos byens indbyggere, hvilket medførte en stor belastning for indbyggerne.  Og det blev ikke bedre, da den danske konge befriede øen Als ved hjælp af polske tropper, der hærgede byen og røvede endog fattiggården! Disse krige og deres økonomiske belastning var en stor belastning for hertugen, og selv om det ikke var derfor, der blev nedsat en kommission til undersøgelse af økonomien, blev hertugdømmet i efteråret 1667 erklæret konkurs – til trods af den unge hertug Christian Adolphs nok ikke helt ubegrundede protester. Den danske konge var gennem skattekrav blevet kreditor i konkursboet og overtog byen som betaling for en del af sine krav mod hertugen.

Konkursen betød recession for byen, der – som før hertug Hans – på det handelsmæssige område igen kom til at ligge i skyggen af Flensborg. Men selv uden et hertugeligt hof på slottet, kunne byen overleve…...