Tidspunkt:
29-09-2022 kl. 15:00
Sted:
Foredragssalen, Haderslevvej 45 6200 Aabenraa
Arrangør:
Af historisk interesse - andre arrangører

Foredrag "Sønderjyllands Charles Lindbergh" v/ Rene Rasmussen

 

Ved genforeningsfesten på Dybbøl 1920 nedkastede et fly et dansk flag over Kongeskansen. Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen, der allerede i 1911 fløj i en hjemmebygget maskine. Under 1. verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter krigen pilot i Danmark, hvor han under navnet ”sønderjyden” fløj opvisning, taxiflyvning, faldskærms-udspring og ruteflyvning. I 1928 flyttede han til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære lang-distanceflyvninger: 1929 fra London til Kina og 1931 over Atlanten. Under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Johannsens begivenhedsrige liv.