Foredrag v/ Jørn Buch: De nordslesvigske domænegårde og jordkampen i Sønderjylland
Foredrag i Haderslev kredsen om de Nordslesvigske domænegårde og jordkampen i Sønderjylland
Der var i Nordslesvig i alt 36 domænegårde, hvor langt de fleste lå i den nordlige del i Haderslev amt, tre lå i Tønder Amt og så var der fire i både Aabenraa og Sønderborg amter. Domæne kommer af det franske ord for et statsbrug. Den første domænegård blev oprettet af de prøjsiske myndigheder i 1896 og kom dermed til at indlede den såkaldte jordkamp i Sønderjylland. Domænerne var store gårde, som blev forpagtet af fremtrædende tyske gårdejere.
Foredraget vil gøre rede for baggrunden for de prøjsiske domænegårde og se på, hvilken betydning de fik for den nationale kamp i Sønderjylland efter 1864 indtil Genforeningen i 1920. Fra dansk side kom der en modbevægelse til at sikre, at jorden forblev på de danske hænder. Til sidst vil der blive gjort rede for domænernes skæbne efter Genforeningen, hvor mange måtte afgive store dele af deres jord til de nyoprettede husmandsbrug.
Foredragsholder er Jørn Buch
Entre med kaffe mv. 75 kr.
Tilmelding hshaderslev@gmail.com