Tidspunkt:
10-11-2022 kl. 19:30 - 21:30
Sted:
Månen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev
Arrangør:
Af historisk interesse - andre arrangører

Foredragsrække Træk af skibsfartens historie i Sønderjylland - ”Fra fragtfart til fritidssejlads”

 

Haderslev Arkiv- og Museumsforenings efterårets foredragsrække 2022:

Træk af skibsfartens historie i Sønderjylland

Der er 4 foredrag:

  • Tirsdag den 13. oktober kl 19.30: Skibe i øst, søfolk i vest. Sønderjysk søfart 1600-1814
  • Onsdag den 26. oktober kl 19.30: “Verden ligger åben. Sønderjysk søfart 1814-1920”
  • Torsdag den 10. november kl 19.30: ”Fra fragtfart til fritidssejlads”.
  • Onsdag den 23. november kl 19.30: ”Haderslev havn fra tidlig middelalder til i dag”.

Læs mere om foredragsrækken her. 

 ”Fra fragtfart til fritidssejlads”

Ved Museumsinspektør, ph.d. Karsten Hermansen, Marstal Søfartsmuseum.

I 1920 stod Sønderjylland over for en ny tid. Man siger, at Sønderjylland kom hjem til Danmark, men det betød samtidig, at naturlige sammenhænge blev skåret over. Flensborg Fjord blev et grænseområde, og det betød meget for områdets teglværksfart. Skibsfarten skulle finde sine egne ben igen, samtidig med at erhvervet på globalt plan var midt i en rivende udvikling, som populært sagt gik fra sejl til diesel. De store rederier blev større, mange af de mindre forsvandt. Den udvikling ramte også Sønderjylland. Den før så store handelsflåde svandt ind og tilbage var lystsejladsen i forening med en stærk maritim identitet fra tiden, der havde været.

Gratis for medlemmer, 50,00 for ikke-medlemmer.

Foredragene er arrangeret i samarbejde med Historie Haderslev, Arkæologi Haderslev og Folkeuniversitetet.

Foredragsrækken bygger på Sønderjysk søfarts historie bd.1-2. Bøgerne kan købes til foredragene.

Fakta om Sønderjysk søfarts historie bd.1-2

Sønderjysk søfarts historie bd.1-2, skrevet af Mikkel Leth Jespersen og Hans Schultz Hansen m.fl., Historisk Samfund for Sønderjylland, 2021. 868 sider, rigt illustreret.

Sønderjysk søfarts historie udgives i samarbejde med Museum Sønderjylland og med tilskud fra BHJ-Fonden, Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat, Michael Jebsen Fonden og P.J. Schmidt Fonden.

Forfatterne er eksperter i søfartshistorie fra arkiver, museer og universiteter: Flemming Rieck (oldtiden), Bjørn Poulsen (vikingetid og middelalder), Mette Guldberg (1600-1814), Mikkel Leth Jespersen (1814-1920), Karsten Hermansen (tiden efter 1920) samt Martin Rheinheimer (indledning og afrunding).

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan erhverve tobindsværket for 298 kr. For ikke-medlemmer er prisen 498 kr. Bindene sælges kun samlet.

Bøgerne kan købes i hjemmesidens Butik.