Foredragsrække "Træk af skibsfartens historie i Sønderjylland" - “Verden ligger åben. Sønderjysk søfart 1814-1920”
Haderslev Arkiv- og Museumsforenings efterårets foredragsrække 2022:
Træk af skibsfartens historie i Sønderjylland
Der er 4 foredrag:
- Tirsdag den 13. oktober kl 19.30: Skibe i øst, søfolk i vest. Sønderjysk søfart 1600-1814
- Onsdag den 26. oktober kl 19.30: “Verden ligger åben. Sønderjysk søfart 1814-1920”
- Torsdag den 10. november kl 19.30: ”Fra fragtfart til fritidssejlads”.
- Onsdag den 23. november kl 19.30: ”Haderslev havn fra tidlig middelalder til i dag”.
Læs mere om foredragsrækken her.
“Verden ligger åben. Sønderjysk søfart 1814-1920”
Ved Historiker Mikkel Leth Jespersen, afdelingsleder, Historie Haderslev.
Englandskrigene havde betydet et voldsomt tilbageslag for den sønderjyske søfart, så da freden kom i 1814, skulle meget genopbygges. I Flensborg satsede man på handel og søfart. I Aabenraa satsede man på den frihandel, som englænderne arbejdede på at udbrede til store dele af verden. Ved denne fremgangsmåde lykkedes det i en periode den langt mindre Aabenraa at overgå Flensborg i søfart og skibsbygning. Anderledes gik det i anden halvdel af 1800-tallet, da dampskibene for alvor slog igennem og udkonkurrerede sejlskibene. Perioden afsluttedes med 1. Verdenskrig, som også fik stor betydning for søfarten.
Gratis for medlemmer, 50,00 for ikke-medlemmer.
Foredragene er arrangeret i samarbejde med Historie Haderslev, Arkæologi Haderslev og Folkeuniversitetet.
Foredragsrækken bygger på Sønderjysk søfarts historie bd.1-2. Bøgerne kan købes til foredragene.
Fakta om Sønderjysk søfarts historie bd.1-2
Sønderjysk søfarts historie bd.1-2, skrevet af Mikkel Leth Jespersen og Hans Schultz Hansen m.fl., Historisk Samfund for Sønderjylland, 2021. 868 sider, rigt illustreret.
Sønderjysk søfarts historie udgives i samarbejde med Museum Sønderjylland og med tilskud fra BHJ-Fonden, Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat, Michael Jebsen Fonden og P.J. Schmidt Fonden.
Forfatterne er eksperter i søfartshistorie fra arkiver, museer og universiteter: Flemming Rieck (oldtiden), Bjørn Poulsen (vikingetid og middelalder), Mette Guldberg (1600-1814), Mikkel Leth Jespersen (1814-1920), Karsten Hermansen (tiden efter 1920) samt Martin Rheinheimer (indledning og afrunding).
Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan erhverve tobindsværket for 298 kr. For ikke-medlemmer er prisen 498 kr. Bindene sælges kun samlet.
Bøgerne kan købes i hjemmesidens Butik.