Frøslev og Horserød – Foredrag om det tyske sikkerhedspolitis fangelejre i Danmark
Frøslev og Horserød – Foredrag om det tyske sikkerhedspolitis fangelejre i Danmark
Indespærring af politiske modstandere og racemæssigt “mindreværdige” var kendetegnende for Nazityskland. I det besatte Danmark var Horserødlejren i Nordsjælland og den noget større Frøslevlejr i Sønderjylland de lokale udtryk for dette fænomen. Den specielle tyske besættelsespolitik i Danmark prægede dog på afgørende vis forholdene i de to lejre, som kun kan beskrives som særdeles lempelige i et internationalt perspektiv.
Med baggrund i sin nye bog Gestapos fangelejre i Danmark. Horserød 1943-44, Frøslev 1944-45 fortæller historiker, dr. phil. Henrik Skov Kristensen om det tyske sikkerhedspolitis to fangelejre i Danmark.
Pris: gratis
Tilmelding er ikke nødvendig.