Tidspunkt:
22-01-2025 kl. 17:00 - 19:00
Sted:
Südergraben 36, 24937 Flensborg
Arrangør:
Sydslesvig kreds

Generalforsamling og foredrag - Sydslesvig

Generalforsamlingen efter vedtægterne kl. 17.00.

Foredrag kl. 18.00:

Den sønderjyske bevægelse i Danmark 1864-70 - den glemte nødhjælp til de danske i Slesvig.
Efter nederlaget i 1864 havde den danske stat udspillet sin rolle i Slesvig. Det satte en stopper for det nationale arbejde, staten havde stået bag, og dansksindede slesvigere kunne ikke længere regne med understøttelse herfra.
I stedet trådte civilsamfundet i Danmark til og etablerede en række komiteer og foreninger, som skulle opretholde kontakten til de danske syd for grænsen og sikre deres eksistensgrundlag.
Der blev lavet omfattende indsamlingskampagner og afholdt støttearrangementer til fordel for de trængte danskere i Slesvig samtidig med, at man fik genetableret de nationale bånd. I dette foredrag fortælles historien om denne støtteindsats, som stort set er gået i glemmebogen.

Foredraget afholdes af Klaus Tolstrup Petersen om Den sønderjyske bevægelse i Danmark - den glemte nødhjælp til de danske i Prøjsen.