Tidspunkt:
24-10-2024 kl. 15:00 - 16:00
Sted:
Rigsarkivet, Haderslevvej 45, Aabenraa
Arrangør:
Historisk Samfund for Sønderjylland

Grundtvig og Sønderjylland

Grundtvigs ideer om danskhed og højskoler fik stor betydning for de danske sønderjyders nationale kamp i 1800-tallet, men hans egne tanker om Sønderjylland, landsdelens statsretslige stilling og den danske bevægelse var ikke altid entydige. Til gengæld var de selvstændige, navnlig i forhold til den dominerende nationalliberale fortælling om Slesvig i København. Grundtvig var således imod Slesvigs indlemmelse i Kongeriget og den danske regerings forsøg på at genfordanske Mellemslesvig med tvang.

Efter 1864 gik han ind for en deling af Slesvig.

Foredraget holdes af editionsfilolog 1) Jens Lei Wendel-Hansen, Center for Grundtvig-forskning ved Aarhus Universitet, og arrangeres i samarbejde med Rigsarkivet.

Deltagelse er gratis, og der kræves ikke tilmelding


1) forsker eller redaktør, der arbejder med editionsfilologi, dvs. behandling af (ældre) tekster, især ved undersøgelse og sammenligning af forskellige versioner.