Hvad er vigtigt for borgerne i grænselandet?
Både i Danmark og Tyskland har det forløbne år været præget af valg, og det er de seneste års historie, der er i fokus ved en offentligt foredragseftermiddag i Lyren 1, Padborg, den 14. december kl. 16-18. Der stilles skarpt på valgåret 2017 i foredrag og debat om den aktuelle politiske udvikling.
Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør af Der Nordschleswiger, og Frank Jung, redaktør ved SHZforlaget, tager stilling til spørgsmål som: Hvad kendetegner den samfundsmæssige udvikling i Danmark og Tyskland? Hvad er vigtigt for borgerne i grænselandet? I pausen er der kaffe og kage. Arrangementet bliver simultantolket. Deltagelse er gratis. Region Sønderjylland/Schleswig og Kulturfokus arrangerer.