Tidspunkt:
12-01-2023 kl. 19:30 - 21:30
Sted:
Tønder Medborgerhus, Østergade 63 i Tønder
Arrangør:
Historisk Samfund

Jubilæumsforedrag - PET trækker en rød tråd i sønderjysk politik

DEN RØDE TRÅD I SØNDERJYSK POLITIK I 100 ÅR

Partier og politikere spiller en stor rolle i den sønderjyske historie 1922-2022. Og dansk politik får i de 100 år en helt særlig sønderjysk version med et politisk parti, der kun findes i Sønderjylland, og med en grænse, der gang på gang ætser sig ind i partierne.

Mangeårig lederskribent på Jydske Tidende og JydskeVestkysten samt politisk kommentator på TV Syd og DK Syd, Poul-Erik Thomsen, trækker en rød tråd op, og det sker i foredraget BLANDT DE MEDVIRKENDE – partier, politiker og presse 1922-2022.

Han peger blandt andet på et aktuelt kendetegn, der som en rød tråd har rod i Genforeningen, og han har udvalgt 20 politikere, der i 100 år har været betydningsfulde for Sønderjylland.

Foredraget holdes her:

Tønder Medborgerhus, Østergade 63 i Tønder, torsdag den 12. januar 2023 kl. 19.30. Sammen med Slesvigsk Parti Tønder.

og gentages på

Rigsarkivet, Haderslevvej 45 i Aabenraa, torsdag den 23. februar 2023 kl. 19. Sammen med Aabenraa Byhistoriske Forening og Aabenraa Museums Venner. Gratis kaffe og småkager.