København-Bonn Erklæringerne 1955-2025: Danske og frisiske perspektiver
Den 29. marts 2025 fylder København-Bonn Erklæringerne 70 år. De indvarslede en ny periode i grænselandet og fik afgørende betydning for en positiv udvikling i sameksistens mellem mindretal og flertal på begge sider af grænsen. Mens regeringserklæringerne etablerede en ramme for mindretalsordningerne til gavn for det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske i Sydslesvig, blev friserne på den sydslesvigske vestkyst glemt i de nye ordninger. Kort tid efter fremsættelsen afskaffede den slesvig-holstenske landdag Kiel-Erklæringen, der siden 1949 havde fastholdt det danske mindretals rettigheder og lovede det frisiske mindretal tilsvarende.
Den 25. februar 2025, kl. 17.00, inviterer Historisk Samfund for Sønderjylland - Sydslesvigs amtskreds i samarbejde med Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte til et tysksproget dobbeltforedrag på Flensborghus, som belyser København-Bonn Erklæringerne med danske og frisiske perspektiver.
I det første foredrag fortæller den frisiske historiker professor Thomas Steensen om "Friserne og mindretalsordningerne 1949 og 1955"
I det andet foredrag analyserer den tidligere danske generalkonsul i Flensborg og historiker adj. professor dr. phil Henrik Becker-Christensen "København-Bonn Erklæringernes betydning og virkning."
Der vil blive vist lyddokumenter og filmklip med forbindelse til mindretalsspørgsmålet fra tiden efter 2.Verdenskrig.
Arrangementet er gratis med hensyn til planlægning af traktement bedes om tilmelding via link:
https://geschichte-s-h.de/gshg/veranstaltungen/70-jahre-bonn-kopenhagener-erklaerungen/