Udgivet den 28. februar 2026
Ny bog om 1. Verdenskrig i Sønderjylland er nu på gaden
Fredag den 27. marts præsenterede Historisk Samfund for Sønderjylland Egon Weber Paulsens bog Militære straffefanger i Sønderjylland under 1. Verdenskrig. Bogen kaster lys over et hidtil ubeskrevet blad i den sønderjyske historie:
Straffefangerne blev kaldt æreløse, menneskehedens afskum og de største forbrydere i den tyske hær. Deres forbrydelse var, at de havde forsøgt at undgå krigstjeneste ved ulovlig udeblivelse, desertion eller ulydighed. De blev sat til at arbejde i militære straffelejre under forhold, der var værre end dem, de flygtede fra ved fronten. For første gang fortælles her historien om de militære straffefanger i Sønderjylland eller »Tysk Sibirien«, som en straffefange navngav landsdelen.
Bogen kan købes i foreningens butik til 198 kr., dog kun til 128 kr. for medlemmer. Bogen kan også købes/bestilles hos din boghandler.
Desuden sælges bogen til 128 kr. til disse arrangementer, hvor Egon Weber Paulsen holder foredrag med udgangspunkt i bogen:
Tønderkredsens generalforsamling i Løgumkloster Forsamlingshus torsdag den 5. marts kl. 19 (kræver tilmelding),
Historiske Dage i Øksnehallen søndag den 15. marts, hvor han interviewes af René Rasmussen,
Sønderborgkredsens generalforsamling i Broagerhus onsdag den 18. marts kl. 19.30.
Om forfatteren
Egon Weber Paulsen, f. 1955 i Haderslev. Cand.mag. 1982 i dansk og religion fra Odense og Aarhus Universitet.
Har været sognepræst i Den danske Folkekirke og har undervist på Grønlands Seminarium og HF, Dansk Flygtningehjælps Sprogskoles LærDansk og A.P. Møller Skolen i Slesvig.
Underviser i dag på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg.