Tidspunkt:
01-10-2019 kl. 15:00 - 16:00
Sted:
Rigsarkivet, Aabenraa, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa
Arrangør:
Historisk Samfund

Præsentation af ny bog - Kampen om de faldnes minde

Historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen vil præsentere sin nye bog Kampen om de faldnes minde, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i den nye bog Kampen om de faldnes minde. I bogen fortælles med mange illustrationer om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Læs mere om bogen her

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik fra den 23. september 2019 og ved præsentationen af bogen. 

 

Lars N. Henningsen vil også holde foredrag om bogen i løbet af oktober og november andre steder i Sønderjylland. Dato og sted for disse foredrag oplyses senere på hjemmesiden. Ved alle foredrag kan den nye bog købes.