Tidspunkt:
24-04-2025 kl. 17:00 - 19:00
Sted:
Vi mødes ved Bjolderup Kirke, Bjolderupvej 68, Bolderslev.
Arrangør:
Aabenraa kreds

Rundtur i Urneslægtens fodspor

Under turen til Urnehoved tingsted og Toldsted ved Hjordkær fortsætter Anders Hartvig fortællingen om Urneslægten og deres betydning for lokalområdet.
Turen starter med, at vi kigger ind i Bjolderup kirke, og ser den ejendommelige gravsten, hvor runeindskriften fortæller, den er sat over Ketil Urne i starten af 1200-tallet.
Vi vil drage i fodsporene på Urneslægten og se hvilken betydning og hvilke spor, de har efterladt sig i området omkring Bjolderup. Blandt andet besøger vi mindesmærket for Urnehoved tingsted. Tingstedet spillede en stor rolle for Slesvig og Danmark i ældre middelalder.

Turen foregår i egne biler og deltagelse i arrangementet er gratis, men af praktiske grunde skal vi bede om tilmelding via dette  link.

Deltagerantallet er begrænset til 50. Tilmelding til turen starter den 1. februar 2025.