Sæt x i kalenderen nu
Historisk Samfund fortsætter i efteråret 2019 sine arrangementer i anledning af 100-året for Genforeningen.
Vi arrangerer:
Foredrags- og debatarrangement om grænsestriden mellem Aabenraa-, Flensborg-og Dannevirkefolk 1918-20
De medvirkende er sikkerhedspolitisk korrespondent ved Morgenavisen Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen, afdelingschef Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet i Aabenraa.
Torsdag den 24. oktober kl. 19 på Månen, Kulturhuset Bispen, Bispebroen 3 i Haderslev Torsdag den 21. november kl. 19 i Festsalen på Gustav-Johannsen-Skolen, Eckenerstrasse 9, Flensborg.
Foredragsaften om den tyske side i afstemningskampen 1918-20.
Lederen af Archiv/Forschungsstelle der deutschen Minderheit, Frank Lubowitz, Aabenraa, fortæller om Det tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig, mens lektor Martin Klatt, Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet Sønderborg, beretter om det tyske socialdemokrati SPD og afstemningskampen. Axel Johnsen er ordstyrer.
Torsdag den 28. november kl. 19.30 på Museum Sønderjylland, Wegeners Plads 1, Tønder. Foredraget holdes i samarbejde med Tønder Museums Venner.
Nærmere omtale af arrangementerne følger til efteråret. Følg med her på hjemmesidens aktivitetskalender.
Billede: Afstemningsplakaten er tegnet af Harald Slott-Moeller.