Skibsbyggerne i Aabenraa
Aabenraa Kreds indbyder mandag den 21. august kl. 19 til arrangementet ”Skibsbyggerne i Aabenraa”. Vi mødes på Søfartsmuseet i Aabenraa, H P Hanssens Gade 33, hvor Erik Skifter Andersen vil fortælle om værftsindustrien i Aabenraa. Bagefter vil han lede en vandring i og omkring havnen i Aabenraa og fortælle om de lokaliteter, der har knyttet sig til skibsbyggeriet.
Erik Skifter Andersen stammer fra en af de store skibsbyggerfamilier og har indgående beskæftiget sig med erhvervslivet i Aabenraa. I 1997 udgav han to bind om Erhvervsvirksomheder i Aabenraa: 1847-1997.