Søndagstur - grænsedragningen, de specielle forhold
I samarbejde med Historisk forening for Bov og Holbøl Sogne afvikler Aabenraa kreds søndagsturen 12. maj.
Temaet er de specielle forhold ved grænsedragningen ved den vestlige del af Aabenraa kommune.
Vi mødes ved det gamle mejeri, Frøslevvej 79, 6330 Padborg, kl. 14, hvor vi fordeles i så få biler som muligt.
14.15 afgang til fods ned til Frøslev Kro (250m) Kort fortælling om Karsten Thomsen og om Mindehøjen.
14.35 afgang mod Simondys. Kolonisthusene omtales.
Besigtigelse af Jyllands sydligste punkt og vildsvinehegnet. Lidt om gårdens historie.
15.00 Afgang mod Vilmkær.
15.30 Ankomst Vilmkær, Kristian Hansen fortæller om sin fødegård. Evt. indtagelse af medbragte forsyninger.
16.10 Afgang mod Hanved. Kirkegården, Mindelunden for de faldne og Frøslev-plænen. Evt. kirken.
16.45 køres der enten direkte hjem eller over Frøslev.
Turleder: H.C. Jørgensen.
Ingen tilmelding.
HUSK PAS OG EVT. KAFFE.
--
Søndag, den 15. september kl. 14. arrangeres en tilsvarende tur til den østlige del af kommunen fra Kruså.