Udgivet den 30. september 2025

Sønderjysk Månedsskrift nr. 5: Grænseoverskridende aftale var en øm tå i Sønderjylland

I det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift behandler Poul-Erik Thomsen i artiklen ”Grænseoverskridende aftale var en øm tå i Sønderjylland” den polemik og de følelser i perioden omkring 1960, som dannelsen af den dansk-tyske enhedskommando, beliggende i Rendsborg, og de begyndende diskussioner om Danmarks indtræden i Fællesmarkedet afstedkom. Bølgerne gik højt.

Poul-Erik Thomsen citerer amtskontorchef Jes P. Caspersens udtalelse fra 1962:

”det ville være fuldstændig urealistisk ikke at regne med den styrkelse af tyskheden i Nordslesvig, som fri adgang til tilflytning vil betyde.”  Med de seneste års mange hussalg til tyskere får Carpersen måske nu ret i sin spådom?

Indholdet i det nye nummer kan du læse om her.