Udgivet den 06. december 2025
Sønderjysk Månedsskrift nr. 7 - årets sidste
33 sønderjyske lærerstuderende fra Tønder Seminarium fik under 1. Verdenskrig afbrudt deres uddannelse, da de blev indkaldt til deltagelse i krigen. Efter krigen meldte sig nu spørgsmålet: Hvordan kunne de færdiggøre en dansk læreruddannelse, så de kunne virke i det Sønderjylland, alle forventede ville komme tilbage til Danmark.
Arkivar Karin Conradsen beretter om, hvorledes det i 1919 med stor hjælp fra seminarieforstanderen på Jelling Seminarium her lykkedes at stable et uddannelsesforløb i stand.
Alle kender Herrnhuterstjernen eller Christiansfelderstjernen. Stjernen er 250 år gammel og blev kreeret i drengeskolen i Brødremenighedsbyen Niesky.
Louise Klinge beretter om stjernens historie.
Læs om indholdet i det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift her.
Seneste nummer kan købes i vores butik, tidligere numre købes via mail til kontoret.
-------------------------------------
Foto: 11 dimittender fra Jelling Seminarium i 1920 sammen med deres lærere.